Bygger ting · Selvhoster · Teamleder
Hallur Markvig
Jeg er typen der bygger tingene selv. Derhjemme i Ølstykke kører et lille homelab, hvor jeg drifter mine egne systemer og laver apps, som familien faktisk bruger — en matematik-hjælper til min datter, en indkøbsliste vi deler, et husnummer der skifter med årstiden. Jeg roder med elektronik og 3D-print og holder øje med solceller, batteri og elbil i Home Assistant. Til daglig arbejder jeg som teamleder med hardware, IoT og systemintegration — den samme lyst til at få tingene til at spille, bare i større skala og med et team omkring mig.
📍 Ølstykke, Egedal

Lidt om mig
Jeg har altid haft det bedst med at forstå, hvordan ting virker — og helst bygge dem selv. Det startede med elektronik og til er kommet et homelab på en Proxmox-server, en NAS og en håndfuld selvbyggede applikationer i Docker. Jeg bygger ikke apps for at lære et framework; jeg bygger dem, fordi der er et konkret problem i hverdagen, der skal løses.
De fleste af mine projekter er lavet til min egen husstand. Min datter går på HF og har ADD, så jeg lavede en matematik-hjælper, der forklarer ét skridt ad gangen og aldrig giver facit. Vi løb tør for mælk for tit, så indkøbslisten lærte at ”gætte”, hvad vi mangler. Og husnummeret på muren skifter grafik med årstiden, fordi? tja, hvorfor ikke.
Jeg kan godt lide at give det videre — jeg har undervist børn i mikrocontrollere og 3D-print hos Coding Pirates og har siddet i bestyrelsen i den lokale softballklub. Og hjemmet følger jeg tæt: solceller, batteri og elbil-opladning m.m. bliver logget i Home Assistant, og nogle af tallene kan du se live længere nede på siden.
På jobbet er det den samme interesse, bare med datatårne, kamerasystemer og deviceflåder i stedet for LED-paneler og indkøbslister. Jeg leder et lille specialistteam inden for hardware og IoT, står for systemintegrationen mellem udstyr og platforme, og bygger stadig værktøjerne selv, når det giver mening — device-dashboards til proaktiv overvågning er blevet til på præcis samme måde som mine private projekter.
Live fra mit homelab
Data hentet direkte fra min Home Assistant, når siden loader.
Henter live data …
Energibalance lige nu
Elbil-opladning, seneste 30 dage
El-produktion, forbrug og batteri, seneste 24 timer
Fasebelastning, seneste 24 timer
Hvorfor kigge på fasebelastning?
Mastesikringen til huset er på 25 A pr. fase. Når jeg lader bilen, og der ikke er sol til at hjælpe, trækker den 16 A pr. fase fra elnettet.
Så jeg bruger grafen til at spore, hvor meget de enkelte faser bliver belastet, når vi kører opvaskemaskine, vasker tøj og laver mad. På den måde kan jeg se, om jeg skal have en elektriker ud og omfordele nogle grupper på faserne.
Jeg får en alarm på telefonen, hvis en fase har været belastet med 23+ A i mere end 30 sekunder.
Projekter fra mit homelab
Ved siden af arbejdet driver jeg mit eget homelab — Proxmox-server, NAS, Home Assistant og en håndfuld selvbyggede applikationer, som jeg bruger dagligt.
Web-app · Lagerstyring · AI-billedgenkendelseElektronikDB
Mit eget elektroniklager: 334 komponenter og 4.643 enheder katalogiseret ved at tage billeder med telefonen. Jeg vælger kategori, og en AI foreslår navn og specifikationer ud fra billederne — men gemmer aldrig noget uden at jeg selv godkender det først.
Læs mere →
Personligt dashboard · PWAToDay
Ét samlet dagsoverblik: vejr, kalender, ulæste mails og nyheder fra DR — hver med sin egen uafhængige widget, så dashboardet stadig virker, selvom én kilde er nede.
Læs mere →
Observability · DriftHomelab Dashboard
Realtidsoverblik over hele homelab'et — Proxmox-værter, NAS, LXC/VM'er og alle Docker-containere — samlet fra fire forskellige API'er på én side, der opdaterer sig selv hvert 30. sekund.
Læs mere →
IoT · ESP32 · LED-panelHusnummer
Vores husnummer er et 64×64 LED-panel, der kan skifte animation efter årstid og lejlighed — styret trådløst via MQTT fra en web-app, uden at jeg nogensinde skal genflashe firmwaren på muren.
Læs mere →
AI-læringsværktøj · PWAMathTutor
En matematik-hjælper bygget specifikt til min datter, der har ADD. Man fotograferer eller tegner en opgave, og en AI forklarer ét skridt ad gangen — den kan slet ikke give det endelige facit.
Læs mere →
Web-app · Realtid · PWAIndkøbsliste
En delt indkøbsliste til familien, der opdaterer sig i realtid på alles telefoner, kategoriserer varer automatisk med AI og selv foreslår, hvad vi plejer at løbe tør for.
Læs mere →
Web-app · MonitoreringHovedpinedagbog
En privat hovedpinedagbog, der logger anfald, symptomer og medicin, holder styr på doseringsgrænser i realtid og kan generere en PDF-rapport til lægen.
Læs mere →Bag kulisserne
Infrastrukturen kører på Proxmox med LXC-containere til Home Assistant, MQTT, MariaDB og Node-RED, og en dedikeret Docker-vært til alle applikationerne — samlet bag Nginx Proxy Manager. Alt overvåges, og driften har kørt uden nedetid i ugevis ad gangen.
Frivilligt arbejde
Bestyrelsesmedlem (marketing)
Egedal Softball Klub2023 – nuHjemmeside og content til sociale medier.
Formand og medstifter
Egedal Fotoklub2015 – 202540+ klubaftener, konkurrencer, nyhedsbrev og SoMe.
Underviser
Coding Pirates2018 – 2021Mikrocontrollere, kodning og 3D-print for børn og unge.
Erhvervserfaring
Hardware Team Lead
SiteHubaug. 2025 – nu- Ansvar for teknisk udstyr på byggepladser: datatårne, IoT-bokse, routere, Axis-kameraer, infoskærme, lastbilvægte og turnstiles med ansigtsgenkendelse.
- Test og sammensætning af komplekse setups — herunder ANPR-kamerasystemer og adgangskontrol.
- Intern værktøjsudvikling med vibe coding og Claude Code — device-dashboards til proaktiv overvågning af oppetid og forbindelser.
- Systemintegration, 2. level support og teknisk dokumentation for ensartet udrulning i marken.
Elektronik inspektion og lager
Emporium Partnersokt. 2024 – jun. 2025- Inspektion, dokumentation og pakning af elektronikkomponenter (LTS og excess) for industrielle kunder.
- Optimerede virksomhedens hjemmeside — SEO-score og Google-indeksering forbedret markant.
Selvstændig konsulent
by Markvig2013 – maj 2024- 11 år som selvstændig med fokus på projektledelse, IT-infrastruktur og digital kommunikation for SMV'er.
- Projektkoordinator på hjemmesideprojekter med servermigrationer og ny visuel identitet.
- SEO, performance og Google Analytics for virksomheder med op til 400 undersider.
IT-ansvarlig (CTO)
Dansk Skolefotojan. 2005 – nov. 2013- Drift af MS Server 2003/2008, 10 servere, op mod 100 Windows-computere og QNAP NAS (24 TB).
- Implementerede Google Workspace og IP-telefoni — øget samarbejde og mere effektiv kundeservice.
- Opgraderede alle lokationer til fiberforbindelser (200 Mbit).
IT-konsulent og indkøber
Amager Electronic2003 – 2005- Salg, indkøb, erhvervs-/engros-kundeservice, webudvikling og daglig ledelse.
Systemkonsulent
Sygeforsikringen "danmark"2000 – 2003- Support og projektledelse i mainframe-miljø; uddannelse af brugere og testmateriale.
Kontakt
Har du et spørgsmål, et projekt eller bare lyst til at snakke teknik? Skriv endelig.
Send en mail — hallur@markvig.dk